Jeg har både været så heldig at opleve clairvoyance og mindfulness hos Gitte. Det har været nogle store oplevelser, der har rustet mig til et bedre liv og et liv i mere balance med mig selv, og dem omkring mig. Gitte er et varmt og kærligt menneske, der altid får sine elever til at føle sig velkomne og skaber et trygt rum, hvor der ikke er noget der er rigtigt eller forkert. Til at starte med havde jeg klare fordomme om clairvoyance og hvad det indebar. Det viste sig dog på ingen måde at holde stik. Jeg fandt tilbage til mine egne styrker og kompetencer, og blev styrket i at lytte til min egen mavefornemmelse. Gitte fortalte om nogle udfordringer jeg havde og ville møde på min vej og gav nogle råd til, hvordan jeg kunne takle dem. Oplevelsen gav mig mod til at lave nogle væsentlige ændringer i mit liv og blive bedre til at forstå mine værdier. Senere var jeg en del af et otte ugers mindfulness forløb. Jeg var totalt nybegynder og andre deltagere var meget mere erfarne. På trods af det, mødte Gitte os der hvor vi var og formåede at skabe god synergi på holdet. Som lidt stresset nybagt mor, var den halvanden time om ugen virkelig godt givet ud. Jeg lærte en masse om, hvordan jeg får skabt rum i mit liv til mig selv og dermed giver en masse overskud til dem omkring mig. Jeg er enormt taknemmelig for mine oplevelser og opfordrer alle, til at give sig selv den gave det er, at blive klogere på sig selv.